Ting, du kan lave med dine garnrester: Flettet halstørklæde

Total
0
Shares


Billede: foto-1


Alle strikkere kender det: Den klump af sammenviklet restegarn – det ekstra garnnøgle, der blev tilovers fra en sweater, den lille smule uld fra frynserne på et tørklæde eller det lækre garn, som du måtte købe, fordi det var så smukt. Vi ved allesammen, at det garn aldrig kommer til at se dagens lys, fordi vi ikke har fundet det perfekte projekt til at bruge det. I dag kommer vi med en lun idé til kolde vinterdage – vi skal lave et flettet halstørklæde med garnrester.

Billede: foto-2


Tag alt dit garn ud, sortér det i farvenuancer, og glem ikke at bruge stærke farver. Du kan bruge garn i alle tykkelser og teksturer.

Billede: foto-3


Du skal også bruge en saks og et målebånd.

Billede: foto-4


Begynd med at måle og klippe de stykker garn, som du skal bruge til din fletning. Hvor lange skal stykkerne være? Bestem dig for, hvor langt halstørklædet skal være og gang det tal med 1,75. Så har du den fulde længde på hvert stykke garn.

Billede: foto-5


Begynd med forsigtigt at dele garnet ind i grupper, og sørg for, at det ikke bliver blandet. Husk på, at hver gruppe skal indeholde det samme antal stykker garn, så alle grupper har den samme tykkelse. Du skal bruge 3 grupper i alt.

Billede: foto-6


Del grupperne op og læg dem foran dig.

Billede: foto-7

For at begynde på fletningen skal du binde en knude på de 3 grupper. Lad en lille smule garn være tilovers i begyndelsen af fletningen.

Billede: foto-8


Begynd at flette garnet forsigtigt, og sørg for, at grupperne ikke folder sig ind over hinanden. Du kan bede om hjælp til at holde begyndelsen af fletningen fast, men du kan også lægge noget tungt over den, så det er nemmere for dig at flette.

Billede: foto-9


Når der kun er en lille smule garn tilbage, skal du binde en knude i den anden ende, og så er du færdig!

Du har flettet et halstørklæde, en varm og hurtig accessory. Vi har allerede lavet vores! Vi håber, du vil dele dine projekter med os på de sociale medier med hashtagget #weareknitters. Vi ses!

You May Also Like