Hvilke helbredsfordele er der ved strikning?

Total
0
Shares

Hvilke helbredsfordele er der ved strikning?

Det er in at strikke! Det har vi allerede set hos celebrities som Sarah Jessica Parker, Ryan Gosling, Russell Crowe og Krysten Ritter, som alle har vist, at de er ihærdige strikkere.

Nogle af de lykkeligste lande i verden er Norge, Danmark og Island, ifølge undersøgelser foretaget af  United Nations Sustainable Development Solutions Network.

Hvad har disse tre lande til fælles? At strikning er en del af deres kultur! Både mænd og kvinder lærer at strikke deres eget tøj, fra de er helt små.

Udover at opnå nogle originale og unikke designs, ligesom dem, vi tilbyder i vores kits, kan strikning også forbedre dit helbred gennem fordelene, som denne hobby fører med sig.

Det er påvist i utallige videnskabelige undersøgelser, at strikning inkluderer mange fordele for helbredet:

1) Vi holder vores hukommelse skarp. Hver gang vi foretager os noget, som vi godt kan lide, udskiller vores hjerne dopamin, hvilket er et udmærket våben mod hukommelsestab. Da vi elsker at strikke, forbedrer vi vores hukommelse ved at holde vores hobby ved lige.

2) Det nedsætter vores stressniveau. Psykologen Mihály Csíkszentmihályi fra University of Claremont, og som er kendt for sine studier indenfor lykke og kreativitet, fortæller at “dét, at vi lader os selv fordybe i en aktivitet gør, at vi glemmer alting omkring os”. Det afkobler os fra vores normale tilstand. Så når vi strikker, så fokuserer vi på strikketøjet, som vi er i gang med, hvilket hjælper os til at koble af og reducere stress.

3) Det hjælper på hyperaktivitet. Nogle studier viser, at strikning hjælper folk, der er hyperaktive. Ved at få nogle strikkepinde og noget garn mellem hænderne, får du afløb for ekstra energi, mens du koncentrerer dig om én eneste handling.

Faktisk er strikning en af de terapiformer, som man bruger til børn, der har ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), da det kan lære dem at blive mere bevidste om deres egne bevægelser og derigennem kontrollere dem.

Vi anbefaler, at du læser denne artikel om børn, hvor vi forklarer, hvordan strikning kan have stor betydning i deres hverdag.

4) Det øger vores lykkefølelses. Et nyt studie foretaget af The British Journal of Occupational Therapy, baseret på undersøgelser af 3500 strikkere, gav nogle overraskende resultater. Undersøgelsen viste, at 81% af deltagerne i forsøget følte sig gladere efter at have strikket. Ydermere sagde mere end 50% af de adspurgte, at de følte sig meget glade, mens de strikkede. Det er bevist, at vi er gladere, når vi strikker!

5) Strikning øger vores selvtillid. Gennem strikning klarer vi små udfordringer. Du starter ud med enkle projekter, indtil du går videre til mere avancerede udfordringer. Takket være dette, får du mere selvtillid, og det kommer til udtryk i alle andre livsaspekter.

6)  Strikning hjælper også på vores hjerterytme, fordi det gør os rolige og lader os fokusere på strikkepinde og garn. Det kan virke som en mekanisk proces, men vi kan forsikre dig om, at selv den mest erfarne strikker er bevidst om sine bevægelser, når hun strikker.

 

I det hele taget er strikning mere end en hobby. Det er en alternativ måde at passe godt på krop og sind. Som vi har set, har strikning mange fordele for helbredet.

Hvis vores bedstemødre koblede af og lukkede verden ude ved at strikke, hvorfor skulle vi så ikke gøre det? Bliv en del af #weareknitters! Du vil hurtigt se, hvordan din livskvalitet – og dit klædeskab – øges.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

You May Also Like

Can I knit on the plane?

Hi knitters! We all love traveling, especially in the summers – and much of that travel time may very well be spent in the air. Once you’re flying, did you…
View Post