Vi skal til at hækle nogle blondepile. Til dette bruger vi Pima Cotton i natur og en 5mm hæklenål. Det er et sødt design for enhver type af beklædning – tørklæder, jakker, t-shirts – hvad du end kan forestille dig. Følg disse trin, så er vi sikre på at du får lært dette mønster i en fart!
For at lave pileblonden har du kun brug for at kende følgende masker:
- Luftmasker
- Stangmasker
- Indtagning
- Tag 3 masker ind
Hvis du ikke kender nogen af disse masker kan du følge dette link til We are Knitters kanalen. Dette mønster hækles over 16+5 masker. Til dette eksempel, hæklede vi 37 luftmasker plus 3 ekstra, som tæller som den første maske i den første række.
Før du begynder, er det vigtigt at du kender til følgende teknikker:
Indtagning: Slå om, stik hæklenålen ind i masken i rækken nedenfor, som anvist i mønsteret. Slå om og træk omslaget igennem. Nu har du tre masker på hæklenålen. *Slå om og træk omslaget gennem de første to masker*. Nu har du to masker på hæklenålen. Slå om og stik hæklenålen ind i den samme maske, slå om og træk omslaget igennem. Nu har du 4 masker på hæklenålen. Gentag fra * til *. Nu har du 3 masker på hæklenålen. Slå om og træk omslaget igennem de resterende masker. Til sidst har du kun 1 maske på din hæklenål.
Tag 3 masker ind: Slå om og stik hæklenålen ind i masken i rækken nedenfor, som anvist i mønsteret. Slå om og træk omslaget igennem. Nu har du tre masker på hæklenålen. *Slå om og træk omslaget igennem de to første masker*. Nu har du to masker på hæklenålen. Slå om og stik hæklenålen ind i den samme maske, slå om og træk omslaget igennem. Nu har du 4 masker på hæklenålen. Gentag fra * til *. Nu har du 3 masker på hæklenålen. Slå om og stik hæklenålen ind i den samme maske, slå om og træk omslaget igennem. Nu har du 5 masker på hæklenålen. Gentag fra * til *. Nu har du 4 masker på hæklenålen. Slå om og stik nålen ind i den samme maske, slå om og træk omslaget igennem. Du har nu 6 masker på hæklenålen. Gentag fra * til *. Du har nu 5 masker på hæklenålen. Slå om og træk omslaget igennem de resterende masker. Til sidst har du kun 1 maske på din hæklenål.
Bue: en bue består af kæder af luftmasker fra den forrige række.
Række 1: Hækl 1 stangmaske i den 5. luftmaske. *Hækl 2 luftmasker og spring 3 luftmasker over, hækl 2 stangmasker i den følgende luftmaske. Hækl 3 stangmasker. Hækl 3 luftmasker, spring 3 luftmasker over, hækl 3 stangmasker og 2 stangmasker i den følgende luftmaske, hækl 1 luftmaske og spring 2 luftmasker over*. Gentag fra * til * indtil der er 3 luftmasker tilbage, hækl 1 luftmaske, spring 1 luftmaske over og hækl 2 stangmasker.
Række 2: Hækl 3 luftmasker og 1 stangmaske. *Hækl 1 luftmaske, spring buen af luftmasker fra den forrige række over, hækl 3 stangmasker i de næste 3 masker og tag 1 ind. Hækl 5 luftmasker og spring buen af luftmasker fra den forrige række over. Tag 1 ind, hækl 3 stangmasker og 1 luftmaske*. Gentag fra * til * indtil der er 2 masker tilbage** og hækl stangmasker i dem.
**OBS! Husk at luftmaskerne fra den forrige række tæller som den første maske, så du skal altid hækle den sidste maske ved at stikke din hæklenål ind i den 3. luftmaske fra den forrige række.
Række 3: Hækl 3 luftmasker og 1 stangmaske. *Spring den næste bue over, hækl 2 stangmasker og tag 1 ind. Hækl 3 luftmasker og 2 stangmasker i den midterste luftmaske på buen fra forrige række. Hækl 3 luftmasker, tag 1 ind, og hækl 2 stangmasker. Hækl 1 luftmaske*. Gentag fra * til * indtil der er 2 masker tilbage** og hækl stangmasker i dem.
**OBS! Den sidste gentagelse skal ikke gøres færdig, så ved den sidste gentagelse skal den sidste luftmaske ikke hækles.
Række 4: Hækl 3 luftmasker og 1 stangmaske. *Hækl 1 stangmaske i den næste maske og tag 1 ind. Hækl 3 luftmasker, spring buen fra den forrige række over, hækl 3 stangmasker i den næste maske, hækl 1 luftmaske og 3 stangmasker i den næste maske. Hækl 3 luftmasker, spring buen fra den forrige række over, tag 1 ind og hækl 1 stangmaske*. Gentag fra * til * indtil der er 2 masker tilbage og hækl stangmasker i dem.
Række 5: Hækl 3 luftmasker, 1 stangmaske og tag 1 ind. *Hækl 3 luftmasker, spring buen fra den forrige række over, hækl 2 stangmasker i den næste maske og hækl 2 stangmasker. Hækl 2 luftmasker, spring buen fra den forrige række over, hækl 2 stangmasker og 2 stangmasker i den næste maske. Hækl 3 luftmasker, spring buen fra forrige række over, og tag 3 masker ind*. Gentag fra * til * indtil der er 4 masker tilbage**. Tag 1 ind og hækl 2 stangmasker.
**OBS! Den sidste gentagelse er færdig før du når til at tage 3 masker ind. Du skal afslutte din sidste gentagelse uden at tage de 3 masker ind.
Række 6: Hækl 3 luftmasker, 1 stangmaske og spring masken og buen fra den forrige række over. *Hækl 2 luftmasker, hækl 2 stangmasker i den næste maske, hækl 3 stangmasker, hækl 3 luftmasker og spring buen fra den forrige række over. Hækl 3 stangmasker, 2 stangmasker i den næste maske, spring buen, den næste maske og den efterfølgende bue over. Hækl 1 luftmaske*. Gentag fra * til * indtil der er 2 masker tilbage**. Hækl 2 luftmasker og 2 stangmasker.
**OBS! Den sidste gentagelse gøres ikke færdig, så du skal afslutte den sidste gentagelse efter du har hæklet 2 stangmasker i den samme maske.
Gentag række 2 til 6 indtil du har nået den ønskede længde.
Nu vil vi vise dig det følgende diagram, som kan guide dig.
Husk at du er nødt til at tage massevis af billeder og lægge dem op på de sociale medier med hashtag #weareknitters.