Op med hånden, hvis du nogensinde har strikket noget færdigt og har haft garnrester, der ikke var lange nok til, at du ikke ville smide dem ud, “hvis nu jeg får brug for dem”, men stadig for korte til at blive brugt i et andet projekt. Du har samlet dine rester, og nu fylder de i dit garnlager. Nu er det tid til at tage de rester ud, fordi i denne tutorial viser vi dig, hvordan du laver en meget farverig og hel enkel halskæde.
I denne guide har vi brugt rester fra vores garner
The Meriwool og The Petite Wool
En af vores 5mm hæklenåle, en nål til at montere, en smule snor (en slags vokssnor) til halskæden og en kæde eller, hvad vi har valgt, en rest af hør.
Før vi begynder, skal vi kigge på listen over teknikker, som du skal kunne, for at følge denne guide:
- Magisk cirkel
- Fastmasker
- Hækle i spiral
- Hækle udtagninger
- Lukke af i hæklet spiral
Denne halskæde er lavet af tre hæklede cirkler i forskellige størrelser. For at starte, skal du først hækle en magisk cirkel.
Omgang 1: Hækl 5 fastmasker.
Omgang 2: Tag 1 maske ud i hver af de 5 fastmasker fra forrige omgang. Du vil have i alt 10 fastmasker.
Omgang 3: *Tag 1 maske ud, hækl 1 fastmaske*. Gentag fra * til * indtil slutningen af omgangen. Du vil i alt have 15 fastmasker.
Omgang 4: *Tag 1 maske ud, hækl 2 fastmasker*. Gentag fra * til * indtil slutningen af omgangen. Du vil have i alt 20 fastmasker.
Omgang 5: *Tag 1 maske ud, hækl 3 fastmasker*. Gentag fra * til * indtil slutningen af omgangen. Du vil have i alt 25 fastmasker.
Omgang 6: *Tag 1 maske ud, hækl 4 fastmasker*. Gentag fra * til * indtil slutningen af omgangen. Du vil have i alt 30 fastmasker.
Nu har du hæklet den første cirkel! Så skal du bare lukke den, og så er du klar.
Gentag de forrige trin for at hækle to cirkler mere. For at lave en mellemstor cirkel skal du hækle fra omgang 1 til 5, og for at lave en lille cirkel, skal du hækle fra omgang 1 til 4.
Nu, hvor vi har hæklet vores cirkler, skal vi samle halskæden. For at gør det, skal vi klippe snoren i en passende længde og tråde vores nål.
Sæt cirklerne oven på hinanden, med den største nederst og den mindste øverst.
Nu skal du føre nålen gennem de tre cirkler fra bagsiden og frem.
Så skal du stikke nålen ind fra forsiden og bagud med et lille mellemrum fra det sting, du lige har syet.
Lav en løkke med snoren, og sørg for at vedhænget sidder på midten af snoren.
Nu skal vi tage enderne af snoren gennem løkken fra forrige trin. Gå fra bagsiden og frem, som du kan se på billedet ovenover.
Og så er du klar til at tage den på 🙂
Vi håber, du synes godt om denne idé til at genbruge garnrester til halskæder. Du kan prøve en masse forskellige kombinationer af farver og former. Husk at dele dine projekter på de sociale medier med hashtagget #weareknitters. Vi ses!
METABESKRIVELSE