Sådan tæller du maskerne i en række

Total
0
Shares

Der kommer en tid i enhver strikkers liv, hvor man gerne vil designe sine egne strikkeprojekter eller customize andres opskrifter. For at sige det som det er, så kan det godt være svært at designe eller modificere strikkeopskrifter, men det er det hele værd. Du kommer jo til at strikke projekter, som er helt unikke!

Du har sikkert prøvet gerne at ville strikke din yndlingssweater, men med nogle ændringer i forstykket eller bagstykket. Du har besluttet dig for, hvilket mønster du skal strikke i, men du er ikke sikker på, hvor mange masker du skal slå op, så det passer med det projekt, du gerne vil strikke. Det eneste, du skal gøre, er at tælle det antal masker, du skal bruge per række. Hvordan gør man det? Her er nogle gode tricks:

 

Som eksempel bruger vi sildebenshulmønsteret, som vi gennemgik for noget tiden siden. Lad os sige at vi har 99 masker på vores strikkepinde. Kan man bruge det antal masker til at strikke sildebenshulmønstret? Lad os regne på det.

For at strikke sildebenshulmønstret skal man bruge et antal masker, der ganges op af 7 + 1, og som strikkes over følgende rækker:

Række 1: strik 1 ret, *1 vrang, 1 ret, slå om, strik 2 vrang sammen, 1 ret, 1 vrang, 1 ret*, gentag fra * til * til slutningen af rækken.

Række 2: strik 1 vrang, *2 ret, slå om, strik 2 vrang sammen, 2 ret, 1 vrang*, gentag fra * til * til slutningen af rækken.

 

I række 1 kan vi tælle 7 masker for hver gentagelse mellem stjernerne. Vi kan se, at der er en indtagning, når vi strikker 2 masker sammen, men den bliver udlignet af den udtagning vi laver ved at slå om, lige inden vi strikker 2 masker sammen. Med andre ord ændres maskeantallet ikke. Vi skal også huske at medregne den første maske, der strikkes i begyndelsen af rækken, som kun strikkes en enkelt gang. Så hvis vi ganger 7 masker i rækkegentagelsen op til det tal, der er tættest på 99 (det antal masker, vi har på vores strikkepind), lander vi på 98. Tilføjer vi den første maske i begyndelsen af rækken, får vi 99. Det vil sige, at vi kan strikke dette mønster uden at ændre på maskeantallet!

For at se om det mønster, du gerne vil strikke, passer sammen med det antal masker, du har på dine pinde, skal du regne mønstret igennem ligesom eksemplet ovenfor. Husk på:

  • Antallet af masker i hver gentagelse. Du kan finde tallet mellem stjernerne i alle maskerne. Gang tallet op, indtil du kommer så tæt på dit nuværende maskeantal som muligt.
  • Husk, at indtagninger består af 2 masker, så tæl dem som 2, ikke som 1.
  • Udtagninger tæller også som 1 maske, selv om de bliver til 2 masker i næste række, fordi du skal kun bruge 1 maske for at lave en udtagning.
  • Når du skal slå om, tæller det ikke som en maske før i næste række (og hvis første række fungerer i et nyt mønster, kommer resten også til det).
  • Husk at se efter, om der er ekstra masker, som ikke er en del af gentagelsen, ligesom det eksempel, vi har givet. Disse ekstra masker er gode til at centrere mønstret, men de kan godt udelukkes, hvis det er nødvendigt. Det kommer an på maskeantal og det mønster, du strikker efter.
  • Hvis du skal tage ind symmetrisk på begge sider af dit strikkeprojekt (hvis du for eksempel strikker en sweater), så skal du justere designet, så det passer hertil. For at gøre det, er det en god idé at beregne rækkerne efter du har taget ind, så du ikke laver fejl.

Hvad synes du? Er du klar på en udfordring, så du kan justere og designe strikkeopskrifter Du skal bare være opmærksom på mønster og maskeantal for at se, om du kan flette et design ind i dine rækker. Du kan øve dig på vores strikkekits, vælg et design, som du kan ændre, så det passer til din smag.

 

You May Also Like

Sådan monterer du ærmer

Hånden på hjertet: Hvem kender ikke følelsen af endelig at være blevet færdig med et strikkeprojekt, den der lækre sweater, og… når du har lukket den sidste maske af… så…
View Post