Sådan strikker du hexagon blondemønster

Total
0
Shares

 

Hvem sagde, at blondemønster kun er til sommer? I denne post vil vi vise dig, hvordan du strikker hexagon blondemønster med Meriwool, så dine beklædningsgenstande er varme, men stadig har det særlige præg, som kun blondemønster kan give.

Til denne tutorial brugte vi vores 8 mm bøgetræsstrikkepinde og et garnnøgle af vores fine uld Meriwool.

Før du går i gang med at strikke, er det vigtigt, at du kender til følgende teknikker:

Lad os begynde!

For at strikke dette mønster, skal du slå et maskeantal op, der er deleligt med 8 + 1 ekstra maske.

Image: foto_3.jpg

Række 1 (retside): Strik 1 maske ret, *strik 1 maske vrang, 5 masker ret, 1 maske vrang, 1 maske ret*. Gentag fra * til * indtil du når slutningen af rækken.

Række 2 (vrangside): Strik 1 maske vrang, *strik 1 maske ret, 5 masker vrang, 1 maske ret, 1 maske vrang*. Gentag fra * til * indtil du når slutningen af rækken.

Gentag række 1 og 2 en gang.

Image: photo_4.jpg

Række 5 (retside): Strik 1 maske ret, *slå om, strik 2 masker drejet ret sammen, strik 3 masker ret, strik 2 masker ret sammen, slå om, strik 1 maske ret*. Gentag fra * til * indtil du når slutningen af rækken.

Image: photo_5.jpg

Række 6 (vrangside): Strik 1 maske vrang, *strik 1 maske vrang, slå om, strik 2 masker vrang sammen, strik 1 maske vrang, strik 2 masker vrang sammen gennem bagerste led, slå om, strik 2 masker vrang*. Gentag fra * til * indtil du når slutningen af rækken.

Image: photo_6.jpg

Række 7 (retside): Strik 1 maske ret. *Strik 2 masker ret, slå om. Tag 2 masker ret løst af sammen, fra venstre strikkepind til højre strikkepind, strik 1 maske ret, før de to masker, du tog løst af, hen over den sidst strikkede maske. Slå om, strik 3 masker ret*. Gentag fra * til * indtil du når slutningen af rækken.

Image: photo_8.jpg

Række 8 (vrangside): Strik 1 maske vrang, *strik 2 masker vrang, 1 maske ret, 1 maske vrang, 1 maske ret, 3 masker vrang*. Gentag fra * til * indtil du når slutningen af rækken.

Række 9 (retside): Strik 1 maske ret, *strik 2 masker ret, 1 maske vrang, 1 maske ret, 1 maske vrang, 3 masker ret*.

Gentag række 8 og 9 indtil du når til og med række 12.

Image: photo_9.jpg

Række 13 (retside): Strik 1 maske ret, *strik 1 maske ret, strik 2 masker ret sammen, slå om, strik 1 maske ret, slå om, strik 2 masker drejet ret sammen, strik 2 masker ret*. Gentag fra * til * indtil du når slutningen af rækken.

Image: photo_10.jpg

Række 14 (vrangside): Strik 1 maske vrang, *strik 2 masker vrang sammen gennem bagerste led, slå om, strik 3 masker vrang, slå om, strik 2 masker vrang sammen, strik 1 maske vrang*. Gentag fra * til * indtil du når slutningen af rækken.

Image: photo_11.jpg

Række 15 (retside): Strik 2 masker ret sammen, slå om, strik 5 masker ret. *Slå om. Tag 2 masker ret løst af sammen, fra venstre strikkepind til højre strikkepind, strik 1 maske ret, før de to masker, du tog løst af, hen over den sidst strikkede maske. Slå om, strik 5 masker ret*. Gentag fra * til * indtil der er 2 masker tilbage. Slå om, strik 2 masker drejet ret sammen

Image: photo_12.jpg

Nu gentager du række 2 og 1 (i den nævnte rækkefølge), indtil du har strikket 5 rækker mere. For at fortsætte i dette mønster skal du blot blive ved med at gentage rækkerne, startende fra række 5 og til og med det sidste trin.

Vi håber at denne trin-for-trin tutorial er nyttig og giver dig ideer til dine nye strikkeprojekter. Vi ville elske, hvis du delte dine nye projekter med dette mønster på de sociale medier med hashtagget #weareknitters.

You May Also Like

Sådan strikker du rundt

  I denne blogpost viser vi dig, hvordan man strikker rundt. For at strikke efter denne teknik, skal du først lære, hvordan man slår masker op, og hvordan man strikker…
View Post