Sådan strikker du Neverkont: Afsnit 1: Basetrekanter

Total
0
Shares

 

Hvis der er en teknik, der skiller sig ud på grund af dens originalitet og struktur, der skaber vævede firkanter, så er det Neverkont.  Med den kan du strikke huer, tørklæder, sweatre, tæpper… Kun din fantasi sætter grænser for hvilke projekter du kan anvende denne nye teknik til.

Denne tutorial vil blive delt op i fire afsnit og i dette første afsnit vil vi vise dig, hvordan du laver bunden, hvorfra der strikkes videre.

Til denne trin for trin bruger vi et par 8 mm. strikkepinde og et nøgle af vores garn, The Meriwool.

Før vi går i gang, kan du gennemse de teknikker du bør kende til:

Til dette mønster skal vi slå et maskeantal op, der er deleligt med 6, men du vælge at dele med hvilket som helst tal. Lad os komme i gang!

 

Række 1 (retside): Strik alle masker ret.

Resten af rækkerne strikkes ved hjælp af venderækker, som du kan se i den næste video.

Hvis du har nogen spørgsmål eller er usikker på antallet af masker, finder du detaljerne på de rækker vi har strikket nedenfor:

Række 2 (vrangside): Strik 2 masker vrang og vend arbejdet.

Række 3 (retside): Strik 2 masker ret og vend arbejdet.

Række 4 (vrangside): Strik 3 masker vrang og vend arbejdet.

Række 5 (retside): Strik 3 masker ret og vend arbejdet.

Række 6 (vrangside): Strik 4 masker vrang og vend arbejdet.

Række 7 (retside): Strik 4 masker ret og vend arbejdet.

Række 8 (vrangside): Strik 5 masker vrang og vend arbejdet.

Række 9 (retside): Strik 5 masker ret og vend arbejdet.

Række 10 (vrangside): Strik 6 masker vrang. Vend ikke arbejdet og fortsæt med at strikke.

Gentag række 2 til 10 for at forme resten af basetrekanterne, indtil der ikke er flere masker tilbage på den venstre strikkepind.

(Vores trekanter afsluttes ved at strikke 6 masker vrang, fordi vi slog et maskeantal op, der er deleligt med 6. Hvis du vælger at slå et maskeantal op, der for eksempel er deleligt med 8, skal du fortsætte med at strikke venderækker, indtil du har strikket 8 masker vrang for at færdiggøre hver trekant.)

Vi håber du kunne lide første afsnit af Sådan strikker du Neverkont. Del dine fremskridt med denne teknik på de sociale medier med hashtag #weareknitters. Vi elsker at se dine ideer og nye projekter J

You May Also Like