Hvordan strikes snørebåndet

Total
4
Shares

 

 

Snoninger er altid inkluderet i en god strikkers arsenal.  Disse varme og elskelige ting som vi strikker ind i vores halsrør, tørklæder, sweatre etc. Så i dag giver vi dig den sødeste version – en snoning, ja, men én der er pyntet med hulmønster, som giver dette mønster et helt særligt præg..

Til denne trin-for-trin bruger vi strikkepinde 5 mm  og et nøgle af vores Meripaca garn. Før vi går i gang, tag, som altid, lige et kig på denne liste af teknikker du har brug for at kende til:

Når du er klar til at slå masker op til at strikke snoninger med hulmønster, har du to muligheder. Hvis du ønsker et lige antal snoninger, slår du et maskeantal op, der er deleligt med 20 masker + 3. Eller, hvis du foretrækker et ulige antal snoninger, kan du slå et maskeantal op, der er deleligt med 10 masker +3.

Række 1 (retside): *Strik 3 masker vrang. Strik 1 maske ret, slå om, strik 2 masker ret sammen, 1 maske vrang, strik 2 masker drejet ret sammen, slå om, strik 1 maske ret*. Gentag fra * til * indtil der er 3 masker tilbage og strik disse ret.

Række 2 (vrangside): *Strik 3 masker ret, 3 masker vrang, 1 maske ret, 3 masker vrang*. Gentag fra * til * indtil der er 3 masker tilbage, og strik disse ret.

Række 3 (retside): * Strik 3 masker vrang.

Nu skal vi lave den første snoning. For at gøre det, sætter du de næste 3 masker over på en kabelnål. Du kan også bruge en ekstra strikkepind, en blyant, en sikkerhedsnål eller en maskeholder til dette trin. Hvad du end kan bruge til at lade maskerne hvile på er fint :-).

Lad maskerne hvile på kabelnålen bagved arbejdet.

Strik 1 maske ret, strik 2 masker drejet ret sammen, slå om og strik 1 maske ret igen.

Før nu maskerne fra kabelnålen tilbage på den venstre strikkepind.

Strik maskerne på følgende måde: Strik 1 maske ret, slå om, strik 2 masker ret sammen. Strik nu 3 masker vrang, 1 maske ret, slå om, strik 2 masker ret sammen, 1 maske vrang, strik 2 masker drejet ret sammen, slå om og strik til sidst 1 maske ret.* Gentag fra * til * indtil der er 3 masker tilbage, og strik disse vrang.

Du har nu strikket rækken færdig.

Række 4 (vrangside): Strik som række 2.

Række 5 (retside): Strik som række 1.

Række 6 (vrangside): Strik som række 2.

Række 7 (retside): Strik som række 1.

Række 8 (vrangside): Strik som række 2.

Række 9 (retside): *Strik 3 masker vrang. Strik så 1 maske ret, slå om, strik 2 masker ret sammen, 1 maske vrang, strik 2 masker drejet ret sammen, slå om, strik 1 maske ret og 3 masker vrang.

Nu skal vi gentage den nye måde at lave en snoning på: Sæt de næste 3 masker fra den venstre strikkepind over på en kabelnål og lad den hvile bagved arbejdet. Strik 1 maske ret, strik 2 masker drejet ret sammen, slå om, strik 1 maske ret. Sæt så maskerne fra kabelnålen over på den venstre strikkepind og strik dem på følgende måde: Strik 1 maske ret, slå om, strik 2 masker ret sammen. Gentag fra * til * indtil der er 3 masker tilbage og strik disse vrang.

Række 10 (vrangside): Strik som række 2.

Række 11 (retside): Strik som række 1.

Række 12 (vrangside): Strik som række 2.

Nu er alt hvad du behøver gøre, at gentage række 1 til 12 for at fortsætte med at lave dine snoninger med hulmønster. Du vil se at du kommer til at elske dette mønster.

Som altid, håber vi at du synes denne trin-for-trin er nyttig og en inspiration til dit nye strikketøj. Vi vil elske at se dig dele dine helt nystrikkede projekter med os på de sociale medier ved at bruge hashtag #weareknitters

You May Also Like

Sådan strikker du rundt

  I denne blogpost viser vi dig, hvordan man strikker rundt. For at strikke efter denne teknik, skal du først lære, hvordan man slår masker op, og hvordan man strikker…
View Post