Sådan måler du en strikkeprøve

Total
11
Shares

Hvis to strikkere følger de præcist samme instruktioner, bruger den samme tykkelse strikkepinde og den samme slags garn, vil de aldrig kunne få to ens strikkeprøver. Er det ikke mystisk? Størrelsen på et stykke strik afhænger ikke kun af, hvilket slags garn, man bruger, men også den strikkefasthed, man har. Nogle strammer garnet mere end andre, når de strikker, og det betyder at man altid vil strikke forskellige størrelser strik, selv om man har fulgt den samme opskrift.

Det er derfor, det er så vigtigt at lave en strikkeprøve, inden vi går i gang med vores projekter. På den måde kan vi nemlig finde ud af, om vi strikker for stramt eller løst, og vi kan justere størrelsen på vores strikkepinde samt strikkefasthed, så det hele passer.

Det eneste, du skal gøre, for at lave en strikkeprøve, er at strikke en firkant på 20cm x 20 cm i den type strik og den tykkelse strikkepinde, der er angivet i opskriften. Herefter vasker du din strikkeprøve og så måler du den på dén måde, vi viser dig her:

Når prøven er vasket og har tørret, trækker du lidt i den og lægger den på en jævn overflade. Du kan eventuelt sætte den fast med nogle knappenåle, så den ikke rykker sig.

For at måle maskeantallet i en række, skal du først sætte en knappenål lodret i strikkeprøven ned gennem nogle af maskerne i prøven.

Brug en lineal, og ikke et målebånd (et målebånd vil ikke kunne måle en strikkeprøve korrekt), mål 10 cm fra der, hvor du har sat knappenålen, og husk at følge en vandret linje af masker. Sæt endnu en knappenål i strikkeprøven.

Nu har du en afstand på 10 cm mellem de to knappenåle, og det er den afstand, vi skal bruge for at tælle, hvor mange masker, der er.

Nu skal du tælle alle de små “V”er, som maskerne er lavet af. Du kan bruge en strikkepind som hjælp, så er det nemmere at tælle maskerne.

På billedet har vi markeret alle maskerne, så det er nemmere for dig at tælle dem. De masker, som kun er halvt indenfor de 10 cm, tæller også med! Ifølge denne strikkeprøve har vi 15,5 maske per 10cm.

Brug den samme teknik til at måle antallet af rækker på 10 cm, hvor du markerer maskerne lodret.

Her skal du også tælle alle “V”erne, som i dette tilfælde markerer rækker. I strikkeprøven her har vi 20 rækker.

Ret nemt, ikke?

For bedre at kunne finde rundt i din strikkefasthed, skal du huske på, at den skal være den samme som dén, der er angivet ved dit garn eller din opskrift. Du kan som regel finde den normale strikkefasthed i en lille firkant, hvor der står, hvor mange masker og rækker, der bør være indenfor 10 cm.

Når vi sammenligner strikkeprøven i vores eksempel med den strikkefasthed, som et nøgle Pima bomuldsgarn bør være på, kan vi se, at vi faktisk burde have 22 rækker og ikke 20. Så hvad gør vi nu? Her er et par forslag:

– Du kan bruge et par tykkere eller tyndere strikkepinde, så du matcher strikkefastheden fra garnet.

– Du kan strikke løsere eller strammere.

– Du kan fortsætte med at strikke med dine strikkepinde og den strikkefasthed, du har, men i stedet udregne, hvordan du skal ændre antallet af masker, der er angivet i strikkeopskriften (det kan godt være lidt svært, så det er kun noget, vi anbefaler ekspertstrikkere, fordi det betyder, at du også skal ændre indtagningerne og udtagningerne i opskriften).

Nu er du klar til at måle dine strikkeprøver på den bedst mulige måde! Vi ved godt, at det kan være irriterende altid at skulle strikke en prøve, inden du går i gang med at strikke et projekt, men det er ret vigtigt for at få et godt resultat!

I vores eksempel har vi strikket med bomuldsgarn i farven gul og 5mm strikkepinde i træ. Se alle vores farver her og vælg den, du bedst kan lide!

Vi vil rigtig gerne se, hvor fine dine projekter bliver, så husk at dele dem med os på Instagram med hashtagget #weareknitters!

You May Also Like